Første skitur – Isaberg
Om søndagen d. 26 dec, forberedte jeg far og mor til vores skitur. Vi så Uhrskov med Æbletræet, kærligheden og det glade skiløb. Deri var der en masse børn der stod på ski og jeg glædet mig så meget til at komme afsted og prøve at stå på ski.
Tidligt mandag morgen, 27 dec 2021, bar mor mig ud i bilen, mens far tog alt bagagen 🙂
Da vi landet i Isaberg, gik vi ind ind og hentede mit skiudstyr ved udlejningen og ind i butikken for at se hvad man kunne købe. Herefter ind i varmestuen hvor vi kunne skifte tøj.
Her kan man se ud på den store piste, se lige mor!!!
Far og mor købte et par skistømper til mig. Jeg troede de var alt for store!!! Men de passede perfekt, de er super lange, se de går helt op til knæene!!!

Så fik jeg uld undertøj, flis, flyverdragt, hue, hjelm og handsker på – så var jeg klar.
Nå ja, far og mor købte også nogle fine handsker til mig man kunne lyne helt op til tommelfingeren, det var dejligt nemt at få dem på 🙂
Skistøvlerne gik også rigtigt fint. Det var str 29 og passede perfekt 🙂
Det var hårdt at gå helt over til børnebakken, så tog lige en lille pause inden jeg stod på ski med far – er han ikke bare dygtig, se lige hvordan han holder fast på mig, så han ikke vælter – må jo hjælpe ham lidt 🙂
Frokostpause, nam nam. Ind i varmestuen igen 🙂
Toiletterne var ikke ret store når man havde så meget tøj på og med de der stive skostøver, som var meget glatte, men mor og jeg hjalp hinanden og så gik det fint 🙂

Far tog sine ski af, så kunne jeg nemlig stå helt alene uden at jeg skulle hjælpe ham 😉
Der var et mega sejt transportbånd som tog mig helt op på toppen af børnebakken – det var sjovt 🙂
Jeg kunne selv tage skiene af og på. Man skal blot sætte tæerne i først og så træde hælen ned, så kommer der et klik og så sidder de fast. Og når de skal af, så tager man sin fod og trykker ned på bagerste binding bag hælen, så kommer der et klik og nu er foden løs igen – smart 🙂
Mor og jeg hvilede lidt, mens far hentede kælken 🙂
Far han trak mig med kælken – det var vildt sjovt og gik vildt stærkt. Dog var der lige en gang hvor jeg faldt af og slog min kind 🙁
Vi skiftede tøj, så det ikke blev for varmt når vi skulle køre hjem i bilen. Far trak mig hele vejen op til bilerne. Der var over 100 biler! Jeg lavede sjov med far og hev i bremserne mens han trak mig, hihi

Tak for i dag Isaberg. Det var en dejlig dag.
Da vi kørte over Øresundsbroen var der kø modsat – ind til Sverige. Køen gik næsten helt ud til bropillerne…
Det må fordi at de kontrollerede pas/kørekort ved grænsen. Heldigvis var der ingen kø kl 5.30 i morges 🙂
Inden jeg ligger mig til at sove ovenpå denne dag, havde jeg lige et spørgsmål…
Far og mor, ikke i morgen, men i overmorgen har Isabella (Isaberg) åben igen?
Far og mor sagde heldigvis at vi nok skulle komme på ski igen senere.
Jeg hørte at de talte sammen om at nok skulle gøre hvad de kunne, men Coronaregler driller 🙁 men hvis det ikke er muligt nu her så gør vi det senere, evt tager vi afsted flere dage i træk senere.
Jubiii tænkte jeg 🙂




































